| Fragments From A Space Cadet 2 Tre år efter udgivelsen af sit første album i eget navn er Kenneth Bager nu klar med opfølgeren ”Fragments from a Space Cadet 2”, som har være på gaden siden september 2010. Det nye album tager lytteren på en rejse gennem et utal af genrer – fra pop, soul og disco til world, jazz og hiphop. Denne fusion af stilarter og instrumenteringer skaber et unikt univers, som er bragt til live af en række yderst interessante gæstemusikere. Kenneth har grebet processen an som et lille barn; uden fordomme og åben over for alle muligheder. ”Det har været som at opholde sig i Disney’s kreative rum: Alt på alle hylder kan bruges”. |
Resultatet er et tidløst album, der ikke nødvendigvis er et udtryk for de seneste trends. Dog er det inspireret af det, han ser og hører lige nu, blandt andet musik fra Afrika og Balkan og disco, som det blev spillet i starten af 80’erne på New York-klubberne ”Paradise Garage” og ”Loft”. Albummet udgives under det nye kunstnernavn ”The Kenneth Bager Experience”, hvilket understøtter, at der er tale om en oplevelsesplade. Ambitionen er, at ”The Kenneth Bager Experience” skal optræde live, hvor den frie form får lov at herske. (Se aktuelle live datoer nederst)
|